Det kan være en svær ting at skulle overskue økonomien når der er et barn på vej, og endnu mere hvis der ikke er styr på reglerne barselsorlov og dagpenge; hvornår går man på barsel, hvad hvis der kommer komplikationer under graviditeten, og man derfor bliver nødt til at gå på barsel før den estimerede tid? Det kan være en god ting allerede at vide hvordan reglerne ser ud og hvilke rettigheder man har før man bliver gravid – og om ikke andet før den skønne nyhed skal gives til chefen, så man ikke risikere at blive overrumplet, hvis man skulle være så uheldig at kunne risikere det.
Barselsorlov og dagpenge synes ikke at harmonere, da graviditet er en tid hvor man gerne vil tænke på meget andet, såsom tøj til barnets første tid, indretning af babyværelset, finde de møbler der skal til, ammepuder, bleer, og alt hvad der ellers skal til. Mange af disse ting vil man nok købe før man fratræder arbejdsmarkedet, men vil man have råd til disse ting, skal der være styr på dagpengene også.
Som forældre har I samlet ret til 52 uger på barselsorlov med dagpenge. Moren har ret til 4 uger før fødslen og 14 uger efter fødslen, hvor faren har ret til 2 uger efter fødslen. Det giver 32 uger tilbage, som kan fordeles mellem forældrene som det passer bedst til dem.
Regler for barselsorlov og dagpenge
Skal der modtages dagpenge fra det offentlige, er der en række ting der skal opfyldes, før man har ret til pengene. Man skal have været på arbejdsmarkedet i minimum 13 uger op til orloven og i den periode skal man have arbejdet minimum 120 timer, hvad der altså svarer til 9 timer om ugen. Det er gode nyheder for dig som ikke har et arbejde og er i starten af din graviditet, for det betyder at du kan nå at blive berettiget uden at skulle finde en fuldtidsstilling. Nogle søger medarbejdere for en kortere periode, og nogle blot et par vagter om ugen. Du kan også være praktikelev og stadig have retten til at modtage penge, såfremt du får løn under din praktik.
Har du netop afsluttet en uddannelse inden for erhverv en måned inden, er du også berettiget. Dernæst skal du i forvejen være berettiget almindelige dagpenge. Men ovenstående gælder kun for modtagelse af penge, og ikke retten til at have et fravær. Du har som udgangspunkt ret til fravær i 4 uger før den dato som fødslen er estimeret til. Hvis der opstår komplikationer, kan du få ret til at være fraværende før, men der er ingen garanti. Du får barsel fra det øjeblik du forlader arbejdsmarkedet.
Går du ind på det offentliges hjemmeside, kan du undersøge om hvorvidt du kan få dagpenge eller ej. Du skal svarer på en række forskellige spørgsmål og du vil slutteligt få et bud på om hvorvidt du er berettiget eller ej, hvorefter din sag vil blive behandlet når du rent faktisk søger barselsorlov og dagpenge. Der kan altså være forskel på de to svar du får. Der gælder forskellige regler afhængigt af om du er selvstændig, lønmodtager, ledig, studerende eller nyuddannet. Skal du adoptere, gælder der særskilte regler, og du kan også se hvad du er berettiget til i den situation.
Regler for barselsorlov og dagpenge fra a-kasser
Hvis du skal have ret til at få dagpenge og barselsorlov fra en a-kasse, kræver det at du har været aktiv medlem i minimum to år før du forlader arbejdsmarkedet. Du kan enten have været forsikret som fuldtid eller som deltid, og skal derfor have indberettet henholdsvis minimum 1924 og 1258 timer som du har fået løn for – frivillige timer gælder altså ikke, lige såvel som overarbejde som du ikke har fået løn for heller ikke kan tælles med. Disse timer skal være talt ind inden for 3 år. Som fuldtidsansat betyder det altså at du skal have arbejdet 641,3 timer årligt over 3 år eller 962 timer over to år. Det svarer til højst 21 timer om ugen når man tager højde for 6 ugers ferie.
Skriv et svar